MEDLEMSFORSLAG

Medlemsforslag

om et øget nordisk samarbejde omkring au pair-ordningen i de enkelte lande

Det foreslås, at der iværksættes en undersøgelse med det formål, at kort- lægge muligheder for et øget samarbejde hvad angår au pair, herunder mulighederne for fælles nordiske regler, der har til formål, at hindre ud- nyttelse af au pair-ordningen.

Au pair er fransk og betyder ”på lige fod”, det vil sige at au pairen og værtsfamilien møder hinanden ”på lige fod” eller i ”øjenhøjde”. Som ud- viklingen ser ud nu på au pair-området er hele ideen om kulturudveksling og at to fremmede kulturer der møder hinanden ”på lige fod”, mere eller mindre forsvundet.

Den oprindelige ide med au pair-ophold handlede om kulturudveksling. Unge mennesker havde muligheden for at rejse ud i verden og tage arbej- de – typisk som børnepasser og husarbejde hos en fremmed familie. Au pair-personen modtager kost og logi samt lommepenge for det udførte ar- bejde. Men som udgangspunkt, var formålet med opholdet at au pairen skulle stifte bekendtskab med en fremmed kultur, hvor både au pairen og værtsfamilien kunne få glæde af mødet med to forskellige verdener.

I dag ser det anderledes ud for mange i au pair-ordningen. For nogle lig- ner det i høj grad udnyttelse af billig arbejdskraft, som i visse tilfælde fø- rer til social dumping og i de værste tilfælde seksuel udnyttelse. Udgangs- punktet om, at et ungt menneske kunne komme på kulturudveksling, handler i dag også om at voksne modne kvinder, i mange tilfælde mødre, rejser fra deres hjemland og familie for at finde lønnet arbejde.

De nordiske lande har i de seneste ti år oplevet kraftig stigning af antallet af au pair-piger, som kommer til landet for at arbejde for børnefamilier. I mange tilfælde for en ganske lille løn og under arbejdsforhold, som ikke stemmer overens med det enkelte lands overenskomst. Au pair-pigerne oplever, at de arbejder mange flere timer om dagen end det står i deres

Nordisk Råd

A 1619/velfærd

Fremlagt af:

Anders Karlsson (S), Christer Adelsbo (S), Christian Beijar (ÅSD), Eeva- Johanna Eloranta (sd), Karen J. Klint

(S) og Sonja Mandt (A)

Behandles i: Velfærdsudvalget

J.nr. 14-00113-1

ansættelseskontrakter, og at deres rettigheder ikke bliver respekteret af værtsfamilierne. Problematikken er ikke ukendt for de nordiske lande.

På Au Pair-centret i Oslo, som hører under Norsk Folkehjelp, oplever man, hvorledes antallet af au pair-piger, der opsøger hjælp og rådgivning, er steget. Au Pair-centret blev oprettet netop for at yde assistance og råd- givning til de au pairs, der som ofte ikke havde andre steder at tage hen, hvis de følte, at deres arbejdsforhold ikke stemte overens med deres an- sættelseskontrakt, eller hvis de blev udsat for sexchikane. Endvidere op- lever man på Au Pair-Center i Oslo, at au pair-pigerne ikke tør henvende sig til politiet eller myndighederne, idet en sådan henvendelse er tabube- lagt og kan medføre udstødelse i det lokale au pair-miljø. Desuden er mange au pairs af den opfattelse, at de vil blive anholdt og udvist, hvis de henvender sig til myndighederne. Au Pair-Center kan bekræfte, at der er behov for skærpede regler, hvad angår au pair-rettigheder. Det er ikke ukendt, at hvis au pair-personen klager over sine arbejdsforhold, så bliver de smidt på gaden af værtsfamilien, som samtidig gennemsøger au pair- personens personlige ting og skiller sig af med alt, hvad der har med an- sættelsesforholdet at gøre, således at der ikke er beviser på au pairens tilknytningsforhold til familien.

Mariya Stoyanova Bikova, stipendiat ved Sosiologisk institutt, Universite- tet i Bergen, kom selv til Norge i 2002, som au pair-pige fra Bulgarien. Hun arbejder på en Ph.d.-afhandling om filippinske au pairer i Norge og omhandler blandt andet konsekvenserne af deltagelse i au pair-ordningen for au pairer.

Ifølge Mariya Stoyanova Bikova er antallet af filippinske au pairer i Norge steget betragteligt de sidste ti år. Og det ser ikke ud til, at Norge bliver mindre populært blandt filippinske au pairs. Tværtimod så er Norge en særdeles attraktiv destination for au pairs, idet landet blandt andet tilby- der en høj sats for lommepenge (NOK 5200 månedligt før skat), gratis norsk kursus, buskort, og familien er forpligtet til at betale forsikring for au pairen. Endvidere er Norge et af de lande som tager imod personer, som har været au pairer i andre lande. Dette betyder i praksis, at en filip- pinsk kvinde, som vil tilbringe mest mulig tid i Europa kan begynde i an- dre lande, som tager imod au pairer for derefter at tage til Norge.

Mariya Stoyanova Bikova fortæller, at når det kommer til udfordringer med den norske au pair-ordning, så er der blevet gjort meget for at give en bedre information om pligter og rettigheder til både au pairen og værtsfamilierne, men at det lader til, at der til stadighed er en del tilfælde, hvor au pairer oplever en dårlig behandling. Disse tilfælde omhandler ofte au pairs som er blevet pålagt ekstraarbejde som eksempelvis børnepas- ning, men også mere alvorlige tilfælde som omhandler tilfælde af seksuel- le overgreb og trafficking.

Det nyoprettede Au Pair-Center i Oslo ser ud til at gøre et godt og vigtigt arbejde med både at give information og bistand til au pairer og værtsfa- milier samt tilbyde en række kurser og aktiviteter for au pairer.

Mariya Stoyanova Bikova vurderer, at der er behov for et øget fokus på au pair-ordningen i Norden – både for at øge oplysningen blandt værtsfamili- er og au pairer om pligter og rettigheder, men også for at forhindre mis- brug af ordningen. Idet Norge er et attraktivt land for au pairer, er det vigtigt at bemærke, at med ophævelsen af det filippinske udrejseforbud i juni 2010 – det såkaldte Ban on Deployment of Filipino au pairs to Europe fra 1998, er det forventeligt, at antallet af au pairer fra Filippinerne vil fortsætte med at øges.

Med ophævelsen af forbuddet kom også en del lovændringer, som gjorde det endnu mere attraktivt for filippinske au pairer at komme til eksempel-

Nordisk Råd

A 1619/velfærd

Fremlagt af:

Anders Karlsson (S), Christer Adelsbo (S), Christian Beijar (ÅSD), Eeva- Johanna Eloranta (sd), Karen J. Klint

(S) og Sonja Mandt (A)

Behandles i: Velfærdsudvalget

J.nr. 14-00113-1

vis til Norge som har en høj sats for lommepenge, sprogkursus, obligato- risk forsikring i tilfælde af sygdom eller død. En anden vigtig lovændring er at personer med omsorgsansvar for et barn i hjemlandet ikke længere kan blive au pair i Norge. Dette skal være med til at forhindre, at forældre rejser fra deres børn for at tage arbejde som au pair. En konsekvens af denne lovændring er, at de personer med omsorgsansvar i visse tilfælde, forsøger at skjule barnet ved ikke at oplyse om barnet i ansøgningspapi- rerne til lov om indrejse til Norge. En sådan en situation gør au pairen særdeles sårbar og udsat i forhold til misbrug.

I Danmark er det fagforeningen FOA og KIT (Kirkens Integrations Tjene- ste) der følger og støtter au pairerne. Både med juridisk bistand, personlig rådgivning samt sociale aktiviteter.

På baggrund af ovenstående foreslår Anders Karlsson (S), Christer Adels- bo (S), Christian Beijar (ÅSD), Eeva- Johanna Eloranta (sd), Karen J. Klint

(S) og Sonja Mandt (A), at

Nordisk Råd rekommanderer de nordiske landes regeringer,

at udarbejde en redegørelse for au pair-ordningen i form af en sta- tusrapport, som kan danne basis for det videre arbejde med au pair-problematikken

at afholde en konference med det formål at afdække, belyse og øge fokus på au pair-problematikken i Norden. Formålet er at ska- be en fælles forståelsesramme for det videre arbejde med au pair- ordningen

at vurdere om der på sigt, udarbejdes et fælles regelværk for au pair-ordningen i Norden. Overstående to at-satser skal bidrage til om der på sigt, kan udarbejde et fælles regelværk

Nordisk Råd

A 1619/velfærd

Fremlagt af:

Anders Karlsson (S), Christer Adelsbo (S), Christian Beijar (ÅSD), Eeva- Johanna Eloranta (sd), Karen J. Klint

(S) og Sonja Mandt (A)

Behandles i: Velfærdsudvalget

J.nr. 14-00113-1