Bilaga 18.
Hogni Hoydahls och Torbjörn Jacobsens inlägg under generaldebatten
Samarbejds- og Fiskeriminister,
FærøerneHr. præsident.
Det er en særlig lejlighed for mig i dag at kunne præsentere for rådet
Færøernes ansøgning om fuldgyldigt medlemskab af Nordisk Råd, Nordisk
Ministerråd og alle nordiske konventioner og aftaler. Det er fjerde gang, at
Færøerne ansøger om fuldgyldigt medlemskab, og vi har også en slags jubilæum,
hvis man kan kalde det det: Det var præcis i 1976, at den første ansøgning om
fuldgyldigt medlemskab af alt nordisk samarbejde blev fremlagt af den færøske
politiker, Norden- og verdensborger Erlendur Patursson. Det førte senere til,
at den danske statsminister fremlagde et forslag om selvstændigt færøsk
medlemskab, som så igen førte til den nuværende ordning med de såkaldte
selvstyrende områder, en slags reservattankegang. For hvad er et selvstyrende
område? Hvordan kan et område styre sig selv? Bor der ikke folk der? Jo, der
bor folk i Færøerne. Der bor en af de nordiske rødders nationer. Vi har Europas
og Nordens ældste ting. Vi er en egen nation med eget sprog, med egne
institutioner, med egen identitet, og selvsagt bør vi være fuldt ligestillede i
det nordiske samarbejde.
Denne sag er ikke en færøsk sag. Denne sag er heller ikke en dansk-færøsk sag. Dette er en nordisk sag. For hvad har de nordiske lande gjort gennem tiderne? De nordiske lande er altid gået foran med hensyn til at anerkende folk og ikke bare forskellige statsretlige konstruktioner. Det har man gjort, når andre folk i verden har ønsket at have fuldt ansvar for sine egne forhold, og det bør man også gøre her. Hvis man stopper denne proces igen, som det er blevet gjort med juridiske blokeringer, så tænker man heller ikke nordisk. Hvor ville Nordisk Råd være, hvis man havde tænkt i de gamle juridiske blokeringer i 1952? Så ville det aldrig være kommet, heller ikke ministerrådet.
Så hr. præsident, jeg håber på, at rådet vil støtte ansøgningen om fuldt medlemskab for Færøerne. Vi vil tage fuldt ansvar. Vi vil deltage på lige fod, som vi gør i så mange andre sammenhænge. Jeg kan bare afslutningsvis sige, nu 40 år efter den første ansøgning: Hvornår, hvis ikke nu? Hvem, hvis ikke vi? Og hvor, hvis ikke her? Tak for ordet, præsident.
Tórbjørn Jacobsen (Tjóðveldi (T) - Vänstersocialistiska gröna gruppen)
Den Venstresocialistiske Grønne
Gruppe
Ja, det er lang tid i den politiske proces. Kan
samarbejdsministeren fra Færøerne forklare os – ingen af os sad her for 40 år
siden – hvad han mener er begrundelsen for, at man ikke er kommet igennem med
at få fuldgyldigt medlemskab, og hvad der skulle være årsagen til, at det går
igennem nu.
Hr. præsident, ja, årsagen er vel, kan man sige, gammeldags statsretslige blokeringer og et spørgsmål om agt og andet. Man forsøger at gøre den sag til en sag mellem Danmark og Færøerne. Man henviser til den danske grundlov, som jo ikke blev ændret i 1980, da den danske statsminister lagde det frem. Så henviser man til Helsingforsaftalen. Jamen, det er jo ikke noget problem at indføje Færøerne i Helsingforsaftalen eller at lave en tillægsprotokol.
Så fordelene for det nordiske samarbejde ved at få Færøerne som selvstændigt medlem er, at her får vi et land og et folk, som vil tage fuldstændigt ansvar, betale selv i det nordiske samarbejde og tage del i alle de aftaler, som de nordiske lande laver – det gør vi allerede i dag, vi implementerer det jo i færøsk lovgivning i dag - og det vil også støtte Nordens position i verden. Vi vil få styrket den nordatlantiske dimension i det nordiske samarbejde, og også i denne sag kunne de nordiske lande gå foran med at anerkende folk og ikke ende i gamle, kan man sige, konklusioner, som ligner det, som har blokeret for al fremdrift i verden i de sidste 100 år.
Jeg anerkender på ingen måde den udlægning, som Mikkel Dencker her fremlægger. Altså, Færøerne er sit eget land, sit eget folk med eget sprog osv. Vi har aldrig anerkendt, at vi ikke kan deltage i internationale sammenhænge, og det gør vi i dag på andre områder. Vi er medlemmer af eksempelvis NAMCO’s internationale organisation, af IMO osv. osv. Skal vi så ikke være medlemmer af Nordisk Råd? Skal de nordiske lande ikke kunne anerkende et af de nordiske folk som en ligestillet, jævnbyrdig partner?
Så Mikkel Dencker må have misforstået både, kan man sige,
historien og hele baggrunden for denne sag og for Færøernes udvikling. Det har
ikke noget med at gøre, at man er repræsenteret af andre. Der, hvor vi har
taget ansvar selv, har vi udviklet os og også givet vores bidrag til det
internationale og nordiske samarbejde, som vi ønsker at være en del af. Det er
det, sagen handler om.
Jeg er ganske enig med Jenis av Rana. På topmødet i tirsdags lagde både den svenske, den norske og den danske statsminister jo vægt på, at alt det, som har drevet vore lande og det nordiske samarbejde fremad, har været politisk vilje og ikke juridiske forsteninger. Man finder løsninger, hvis der er en vilje. Det har været gennemgående for alt nordisk samarbejde.
Som jeg nævnte i mit indlæg: Vi ville aldrig have haft Nordisk Råd, hvis man havde brugt de eksisterende strukturer dengang. Det var jo helt uhørt, at fem parlamenter dengang kunne samarbejde direkte i et andet parlament. Det var helt uhørt, da man stiftede Nordisk Ministerråd. Det ville slet ikke være gået efter nogen som helst af de daværende opfattelser af internationalt samarbejde.
Derfor ligger sagen ligefor. Det gælder ganske enkelt om at tro på den nordiske idé om ligestilling, om demokrati, om respekt for mangfoldigheden, og at alle kan give sit bidrag uden hensyn til størrelsen af befolkningen.
Hr præsident. Statsretten, eller jeg vil hellere sige folkeretten, udvikler sig jo hele tiden, og der er de nordiske lande netop også gået foran i det internationale samarbejde. Jeg anerkender ikke, at der er nogen juridisk forhindring for et selvstændigt færøsk medlemskab af alle nordiske institutioner og samarbejder. Der er ikke noget i Helsingforsaftalen, der siger, at Færøerne ikke kan være medlem, og hvis man ellers skal bruge den danske grundlov, som jo også Mikkel Dencker refererede til, hvor står det så i den danske grundlov, at Færøerne ikke kan være medlem af Nordisk Råd?
Vi deltager jo i andre internationale organisationer. Vi tager hånd om det allermeste af vores internationale arbejde selv, så hvorfor ikke her? Og findes der et problem, som Henrik Dam Kristensen måtte kunne se, så vil jeg gerne høre, hvad det består i. Hvor står det henne, at vi ikke kan gøre det? Færøerne kan ganske enkelt indføjes i Helsingforsaftalen, som den er nu, eller med en tillægsprotokol. Det er ganske, ganske enkelt, så der findes ikke nogen statsretlige grunde til at sige nej, og den juridiske statsret bruges jo også bare til at fastholde gammel politisk magt. Det er det, som vi har lært gennem tiden.
Tórbjørn Jacobsen (Tjóðveldi (T) - Vänstersocialistiska gröna gruppen)
I den danske sangskat hører vi om en dreng, der kom til verden på femte sal. Gasolinfrontfiguren Kim Larsen fortæller os derudover, at dennes far var tosset, imens moderen skulle være rimelig normal. Det var hende, der – da systemet kom og hentede den rundtossede husbond – spurgte: Hvad gør vi nu, lille du? Efter et særdeles turbulent liv med mavesår, opsigelser og færden blandt gadens løse fugle, var der kun en adresse tilbage i verden, han kunne frekventere for at få luft for frustrationerne – hos et lydhørt magtapparat.
Den store rorgænger i kampen for at etablere den færøske nationalstat Erlendur Patursson døde for præcis 30 år siden. I 1976 for 40 år siden fremsatte han forslaget om, at Færøerne blev fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd. Udgangspunktet for forslaget var og er solidt: Færingerne har aldrig været i tvivl om deres retmæssige position i det nordiske samarbejde. Det beror på fuld jævnbyrdighed. To enstemmige lagtingsvedtagelser har sågar cementeret dette i 1977 og på ny i 2003.
Da salig Anker Jørgensen i 1980 som dansk statsminister genfremsatte forslaget, havde man regnet med det store gennembrud. Krumtappen i det danske imperium havde taget hånd om sagen, og man måtte regne med, at de nordiske lande ville følge den socialdemokratiske kæmpe og tidligere fagforeningsboss.
Det hæderkronede nordiske koncept, hvor solidaritet, frihedsværdier, menneskerettigheder, demokrati og respekten for forskellige kulturer i Norden står øverst på dagsordenen, skulle for anden gang i 4 år bevise sit værd. Forslaget smadredes i crashtesten – langt senere parkeredes det ved mellemstationen: Ålandsdokumentet.
I dag er forslaget fremsat igen, og i dette tilfælde kommer ministeren ikke til at sige: Dig, du ka’ sgu gå fanden i vold. Så det gør vi nu, lille du, ja, vi gør. Selvstændighedsprocessen på Færøerne lader sig aldrig kue – derfor vil jeg anmode mine nordiske brødre om at stå sammen om det forslag, som Høgni Hoydal har fremsat i dag. Tak.
Tórbjørn Jacobsen (Tjóðveldi (T) - Vänstersocialistiska gröna gruppen)
Tak for replikken. Jeg synes ligesom den færøske samarbejdsminister, at forslaget om fuldgyldigt medlemskab af Nordisk Råd og de nordiske konventioner er en parallel til selvstændighedsprocessen på Færøerne. Det er ikke alle på Færøerne, der er enige om, at vi skal etablere den færøske republik, men vi er enige om, alle sammen, og det er der fuld konsensus om, at vi skal være fuldgyldige medlemmer af Nordisk Råd og alle de samarbejdsmuligheder, som der nu engang er i de nordiske alliancer. Og jeg håber også på, at den færøske stræben vil have det med sig, at både Åland, Grønland og samerne også bliver en fuldgyldig del af den nordiske familie, sådan som vi søgte om for første gang for 40 år siden. Jeg håber ikke, at det tager 40 år mere at få den mulighed, som demokratiske lande burde støtte op om, og som de nordiske lande går i brechen for i verdenssamfundet.